Linje 7, intro - telefon

 

I dag ringer mange over Internettet eller har selv mobiltelefon eller telefonkort.
På denne linje vil du få noget at vide om at ringe fra mønt- og korttelefoner, at bruge telekort og at få vekslet penge.

 

Afsnittet begynder med en situation, hvor du møder Tina, Louise og Christian på Fanø. Der er en øvelse med fejl i sætningerne. Du skal finde fejlene.
Dernæst vil der følge en kort INFOtekst og en øvelse i forståelse af teksten.

 

Den første af øvelserne ’Sådan ringer du hjem’ går ud på at sætte en samling instrukser sammen i den rigtige rækkefølge. I den anden øvelse skal du færdiggøre en række instruktioner ved at indsætte det rigtige verbum i hullerne.

 

I dialogøvelsen beder Louise købmanden om at veksle penge til mønttelefonen. Bagefter får du mulighed for selv at spille Louise. Til sidst er der en INFOtekst, der giver et indblik i de forskellige måder, du kan bede om og tilbyde vekselpenge på.