Linje 2, intro - at finde en fast bolig

 

Universitetet hjælper dig normalt med at finde en bolig. Men måske vil du gerne selv finde et værelse eller en delelejlighed.

På denne linje kan du øve dig i at finde et sted at bo igennem et kollegiekontor eller igennem annoncer i avisen.

Du skal både besvare spørgsmål til INFOteksten og til ansøgningsskemaet fra kollegiekontoret.

Derefter finder du en øvelse, hvor du lærer, hvordan du kan ringe og spørge til et værelse.

Til sidst er der en ekstra tekst med øvelser. Her kan du repetere nogle af de ord og udtryk, der er brugt på linjen. Der vil også være en diktat, en grammatikøvelse og en skriftlig opgave.

 

INFOtekst - Kollegiekontoret

 

Læs teksten nedenfor, og gå derefter videre til den næste øvelse.

 

Lyt til teksten: low medium high


Der findes kollegiekontorer i alle større danske byer. Kollegiekontorerne administrerer kollegierne. Et kollegieværelse kan være med eget toilet/bad og delekøkken/fælleskøkken. Der er også kollegier, hvor der er fælles baderum. Kollegierne ligger som regel inde i byerne eller i udkanten af en by. Et værelse/en lejlighed koster mellem 1200 og 2500 kroner om måneden inklusive vand, varme og el.

Man skal normalt betale et depositum svarende til 3 måneders husleje. Man får dette depositum tilbage, når man flytter. Man kan nogle steder få en lejlighed, men den er dyrere end et værelse, og de fleste studerende har derfor kun råd til et værelse.

Inden man flytter ind, skal man også skrive under på en kontrakt. Her står der, hvad man må og ikke må, hvor stor huslejen er osv.

Man skal kontakte kollegiekontoret, hvis der er problemer.