4.7 INFOtekst

 

 

 

Grammatik

 

Bemærk brugen af 'ikke' i spørgsmål.
’ikke’ gør spørgsmålet mere venligt og indirekte. Det samme gør ’lige’:
 

1. Peter, lukker du vinduet?
2. Peter, lukker du ikke vinduet?
3. Peter, lukker du ikke lige vinduet?
 

I alle tre situationer beder du Peter om at lukke vinduet. Men i nr. 1 lyder det næsten som en ordre. Nr. 3 er den mest høflige.

 

Hvis Peter vil svare, at han gerne vil lukke vinduet, skal han sige følgende:

I situation 1: 'ja, selvfølgelig'

I situation 2 og 3: 'jo, selvfølgelig'.
 

Det vil sige, at negerede spørgsmål besvares bekræftende med ’jo’ .

Her er nogle nyttige udtryk, som du kan øve dig på:

At minde en person om, at det er hans/hendes tur til at gøre noget:
Det er vist din tur til at købe mælk!
Er det ikke din tur til at støvsuge?
Hvis tur er det til at vaske op? Er det ikke din tur, Amalie?
Er det allerede min tur, jeg troede, at det var Christians.

At bede nogen venligt om noget:
Er du ikke sød at slukke for ovnen, når du har brugt den?
Vil du ikke godt stille støvsugeren på plads efter dig?
Tager du ikke lige opvasken?
Skriver du det ikke lige på listen, når du kan se, at der mangler noget?
Gider du ikke tage dine beskidte støvler af ude i entreen, jeg har lige vasket gulv.

At undskylde:
Undskyld, det havde jeg fuldstændig glemt.
Det er jeg ked af. Jeg vidste ikke, det var min tur.

At love at gøre noget:
Det skal jeg nok gøre.
Det gør jeg næste gang.
Det lover jeg.