3.6 INFOtekst

 

 

Du skal læse en mail fra Sofie og derefter besvare et par spørgsmål. Til sidst skal du maile til Tina.

 

Sofie har set Tinas lejlighed på Trøjborg og sender nu en mail til Simon, der er deres fælles ven. 

Mail fra Sofie

Lyt til mailen: low medium high

Hej Simon

Jeg har lige set Tinas nye lejlighed. Den er fantastisk. Den ligger på 4. sal i en gammel ejendom fra 1920. Fra stuen har hun en utrolig udsigt ud over Århus Bugt. Tænk, hun har havudsigt.

Der er to værelser, et soveværelse og en stue med stuk og en karnap. Og så et badeværelse med badekar på løvefødder! Bare det var mig. Jeg ville ligge der hele dagen.

Køkkenet er ret lille og mørkt, men bortset fra det er det en drømmelejlighed.

Der var et par mangler, men hun sendte hurtigt en mangelliste, og viceværten kom straks og reparerede fejlene. Der er cykelkælder og vaskemaskine i kælderen.

Og ved du hvad, hun skal kun betale 2.900,- for hele herligheden. Så kommer der godt nok varme og el oveni, men alligevel.

Mon ikke hun holder en indflytterfest.

Vi tager op og ser lejligheden, når du kommer.

Glæder mig til at se dig.

Sofie