2.3 At finde en fast bolig

 

 

INFOtekst - værelser

Lyt til teksten: low medium high

Hvis du ikke er studerende, eller hvis du bare ønsker at finde et privat værelse eller lejlighed, er det også muligt. Værelserne er ganske vist ofte svære at finde, men det er ikke umuligt. I lokalaviserne er der som regel en hel eller halv side med folk, der ønsker at leje/udleje værelser.

Men listen af folk, der søger et sted at bo, er endnu længere. Så du skal være hurtig. Tag f.eks. en ven med ud at se på værelserne.

Nedenfor er der nogle typiske eksempler på værelser til leje. Den næste øvelse er baseret på disse annoncer.

Århus C, 2 værelser, 68 kvm. Eget køkken og bad. Husleje: 3700 kr. / måned. Depositum: 9.200 kr. Ring på tlf: 88242652.

Åbyhøj, 1 værelse, 20 kvm. Køkken og bad deles med 2 andre. Husleje: 2400 kr. / måned. Depositum: 6000 kr. Ikke-ryger. Ring på tlf: 88620877.

Egå, 2 værelser, 72 kvm. Eget køkken og bad. Husleje: 4800 kr. / måned. Depositum: 9.000 kr. Gerne husdyr. Ring på tlf: 88136358.

Hasle, 1 værelse, 45 kvm. Eget køkken og bad. Husleje: 2200 kr. / måned. Depositum: 2800 kr. Ring på tlf: 88550440.